Lisa Björt | Blog
1815
paged,page-template,page-template-blog-large-image,page-template-blog-large-image-php,page,page-id-1815,paged-2,page-paged-2,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-4.2,wpb-js-composer js-comp-ver-6.1,vc_responsive

Vi skændes hele tiden…

Over bagateller!

Har du prøvet at stå i den situation, hvor skænderiet har varet så længe at du ikke længere kan huske hvad i skændes over?

 

Helt ærligt, så har Jeppe og jeg har haft en million af den slags skænderier. Et skænderi som måske er startet med at jeg er blevet sur over hans boxershorts der ligger og flyder på gulvet. Og Jeppe der så svarer at han tager dem når han får tid, og at han har ikke tid lige nu “for du har jo ligesom også bedt mig om at jeg skulle slå græsset”. Og så kan jeg sige at jeg ikke har bedt ham om at slå græsset, og at han aldrig hører ordentligt efter. Og så kan han skælde mig ud over at jeg altid er utaknemmelig – og så kan jeg sige at det er vildt irriterende at han bruger udtrykket “altid”, for… fortsæt selv videre, jeg går ud fra at du kender det.

 

Vi har ikke den slags skænderier længere. Det betyder ikke at vi aldrig er uenige om noget, men de lange, meningsløse skænderier, hvor der skal findes en vinder (og en taber), dem har vi droppet.

 

For det er jo i virkeligheden lige meget. Altså om de der boxershorts ligger der på gulvet, det er i hvert fald bedre at de ligger der (eller at jeg samler dem op for ham) end at vi skal gå rundt i iskold stemning en hel dag. Og ja, det betyder at vi skal sluge nogle kameler, men sådan er livet jo – hvis vi vil være i gode, rare, behagelige relationer til andre, så kan vi ikke få alting, præcis som vi vil have, det hele tiden.

 

Og hvordan undgår vi så det? Jo, ser du, hver gang det trækker op til en omgang “find den skyldige”, så er der en af os der stopper op. Det kan være Jeppe der siger (med et smil) “skal vi så gå fra hinanden?” indforstået – er den her sag så voldsom og stor at vi skal gå fra hinanden, eller skal vi blive sammen – og hvis vi ved, vi vil blive sammen, er den så i virkeligheden vigtig at diskutere? Vi bliver heldigvis altid enige om, at vi ikke skal gå fra hinanden, og vi bliver for det meste også enige om at diskussionen ikke er vigtigt. Og så kan vi give hinanden et langt kram (det skal være langt nok til at man bliver blød i hinandens arme), og fortsætte med dagens gøremål.

 

Jeg ved at mange kan blive nærmest angste ved tanken om at “give efter” på den måde. Det kan føles som om man forråder sig selv og giver køb på sine værdier, når man ikke “vinder” sit skænderi. Der er et eller andet inde i os der tolker det som en farlig situation, og hvad gør vi så – altså hvis det er helt umuligt for os at give slip i situationen?

 

Det er vigtigt at man sætter sig ned og taler sammen, inden man står i situationen. At man sammen bliver enige om, at det er det her man vil, at man fremover ikke vil finde en vinder af skænderierne (for med en vinder, er der jo også altid en taber, og gæt selv hvad det gør ved kærligheden i et parforhold…). Så inden næste skænderi, sætter i jer sammen, laver en række spilleregler, aftaler en sætning, en berøring eller noget andet der kan få jer ud af situationen, og i aftaler at der ikke er nogen der skal sige undskyld, at der ikke er nogen der skal give sig, eller have ret. Når den ene part har taget initiativet til at komme “ud”, så skal i give slip på uoverensstemmelsen og gøre det i har aftalt.

 

Er det alt for svært for dig at give helt slip, så skriv det ned i en lille bog – “Jeppe smed sine boxershorts på gulvet”, “Lisa var ikke særlig taknemmelig over at jeg slog græs”, og så kan i jo aftale en dag om ugen hvor i tager jeres “klagepunkter” op. Jeg vil gætte på at der ikke er nogen af jer der synes det er vigtigt nok til at blive nævnt flere dage senere, med mindre det rent faktisk ER vigtigt nok, og så er det fint at snakke om det i en rolig stund.

 

Er du et voksent barn?

Når du er vokset op i en familie, hvor mor, far eller begge har haft et højt forbrug af alkohol, vil det påvirke den måde du indgår i relationer, resten af dit liv. På mange måder vil du fortsætte med at spejle den dynamik der var i dit barndomshjem, og det kan gøre det enormt besværligt at indgå i nære relationer, og mange vil opleve at de enten er i konflikt hele tiden, eller at de indordner sig så meget at de ikke kan mærke sig selv til sidst.

 

Nedenstående er en liste over typiske kendetegn hos voksne børn af alkoholikere, i forhold til hvordan de indgår i relationer med andre mennesker:

 

  • Voksne børn befinder sig godt i offer-rollen og bliver tiltrukket af andre ofre, hvor de kan køre frem og tilbage i offer-redder rollen sammen. De er afhængige af drama og spænding og kan nemt dømme trygge personer som “kedelige”. De har en tendens til at vælge partnere de kan redde eller blive reddet af. De elsker samtaler der er drevet af drama og problemer hvor nogen enten skal reddes og fixes eller samtaler om hvordan andre opfører sig krænkende/skyldigt og hvordan de er ofre for deres adfærd. De reagerer voldsomt på personer der hviler i sig selv og tager vare på egne behov, og kan hurtigt dømme disse personer som egoistiske og barnlige – præcis som deres forældre var det.

 

  • Voksne børn gætter sig til hvad normal adfærd er, og de forveksler f.eks. kærlighed med medlidenhed og de giver ofte for at få. De har svært ved at mærke sig selv, fordi de har lært at lukke alle følelser inde, i barndommen. De har svært ved at udtrykke, hvad de føler og hvad de har behov for, for de er ikke selv klar over det. Derfor indretter de ofte deres liv og hverdag, efter hvad de tror der forventes, hvad de tror deres partner sætter pris på, eller hvad de selv opfatter som billedet på det gode liv. De forsøger ofte at veksle sex til kærlighed, men uden at være klar over at det er det de gør.

 

  • Voksne børn lyver. De går på kompromis med sig selv og over-samarbejder på bekostning af deres integritet, og straffer omgivelserne for det efterfølgende. Samtidig er de hele tiden bange for at blive gennemskuede – at deres partner skal finde ud af hvem de “i virkeligheden” er. De forsøger at tilpasse sig forskellige situationer og please andre, så de kommer for eksempel til at lave aftaler, de på forhånd ved, de ikke kan overholde.

 

  • Voksne børn har en stærk indre kritiker, og er meget sårbare over for andres kritiske kommentarer. De hører også kritik hvor den ikke er der, men deres erfaringer har lært dem at være på vagt og gå ud fra det værste. De dømmer sig selv og andre hårdt, og har en meget stærk retfærdighedssans. De er så bange for at fejle, at de ofte har svært ved at gennemføre, eller bare starte på noget.

 

  • Voksne børn overreagerer på uforudsete forandringer. De har i det hele taget nemmere ved at reagere, end at agere. Deres umiddelbare reaktion er ofte modstand og angst. Livet er nemmest, når det enten er i helt faste rammer, eller når alt bare er kaos. Derfor virker det voldsomt grænseoverskridende når f.eks. partneren i sidste øjeblik aflyser en aftale, eller overrasker med en weekendtur uden børnene, og det voksne barn vil ofte reagere med reaktion, i stedet for kommunikation.

 

  • Voksne børn søger bekræftelse og accept, og går gerne på kompromis med deres egen identitet, for at blive “elsket”. De er bange for at blive forladt, og vil enten søge fuld symbiose med deres partner, eller altid holde afstand så de ikke kan blive afvist. De bliver frustrerede når de ikke “kan mærke” partneren og har behov for gentagne gange, at blive forsikret om at alt er ok.

 

  • Voksne børn har problemer med ansvar. De bliver ofte selv ansvarsløse misbrugere (eller opfører sig som en), eller finder en misbruger de kan tage ansvaret for. Eller de tager så meget ansvar for alle omkring dem, at de ikke samtidig kan tage ansvar for sig selv og egne følelser. De flygter dermed fra deres egne følelser, ved enten at slippe alt ansvar, eller tage hele ansvaret.

 

Kan du kende dig selv eller din partner i ovenstående punkter? Så vil jeg for det første sige til dig, at du skal ikke skamme dig, føle dig forkert eller tænke “ååh ja, det er præcis så slem jeg er”. For voksne børn har også så mange helt vidunderlige kvaliteter, som virkelig vejer op for alt det svære. De er ofte også meget empatiske, hjælpsomme, samarbejdsvillige, loyale og kærlige. Men med al bagagen, kan det nogle gange være svært at skabe en sund og harmonisk relation, og derfor giver det god mening at arbejde med det hos en terapeut.

I terapien kan vi for eksempel arbejde med hvordan du kan blive bedre til at mærke dig selv, din følelser, dine behov og dine grænser. Vi kan arbejde med hvordan du kommunikerer på en måde så du bliver hørt og forstået, og hvordan du kan blive bedre til at drage omsorg over for dig selv. Det kan være som individuel terapi, eller som parterapi, hvor vi også arbejder med jeres mønstre og kommunikation.

Har du svært ved at mærke dig selv?

Ofte når man er vokset op i et dysfunktionelt hjem, hvor den ene eller begge forældre f.eks. har haft et misbrug af alkohol (men det kan også bare være at ens forældre har arbejdet meget, at man er blevet klemt mellem to søskende, at man er blevet mobbet i skolen og mange andre ting), bliver man rigtig dygtig til at tilsidesætte sine egne behov.

 

Det er ikke så mærkeligt, men egentlig en fin forsvarsmekanisme mens man er barn – for hvis der ikke er nogen der hører og respekterer dit behov, så er det bedre at undertrykke behovet og fokusere på noget andet (ofte vil man i stedet fokusere på den “syge” forælder, den raske forælder der skal trøstes eller de søskende der skal passes).

 

Og lige pludselig er der gået en masse år hvor du har undertrykt og undertrykt og undertrykt, og så er der rigtig lang vej ind til alle de behov, som jo altså stadig er derinde, men som du bare ikke rigtig kan høre længere. Det der så sker, er at du engang imellem bobler over i stedet for – alle de undertrykte følelser og behov kommer ud som vrede, tristhed, passiv aggresivitet, misbrug af alkohol, mad, sex, træning, arbejde eller alle mulige andre mere eller mindre uhensigtsmæssige reaktioner.

 

Og reaktioner er præcis det rigtige ord, for når du ikke er i kontakt med dine følelser og dine behov, så bliver din måde at være her i verden på ofte noget med at reagere på noget. Så i stedet for at handle, i stedet for at tage vare på dig selv og i stedet for at være inde i dig selv (i modsætning til ude af dig selv eller ovre i andre) , så reagerer du på omverdenen. Du mærker hvad du ikke har lyst til, når andre siger hvad de har lyst til. Du forsøger at forudse andres behov og du reagerer ud fra det, i stedet for at give udtryk for dit eget behov. Du kanaliserer alle de følelser der er inde i dig selv over på andre mennesker og du udlever de kampe du (måske) skulle have taget med dine forældre, med andre mennesker omkring dig (f.eks. din partner, din chef og dine søskende).

 

Så hvad kan du gøre for at genfinde evnen til at mærke dig selv? 

 

Min erfaring siger mig at nedenstående liste er et rigtig godt sted at starte, men udover det er det vigtigt at vide at der ikke er et quick fix – det tager tid og indsats at nedbryde det massive forsvarsværk du har bygget i din barndom, så husk at fokusere på det enkelte skridt og de enkelte sejre i stedet for at fokusere på slutmålet.

 

Mediter. Ligegyldigt hvad du gør eller ikke gør, så begynd i hvert fald at meditere. Det kræver ikke andet end at du sætter dig ned og lukker øjnene og tæller til ti. Igen og igen. Og så på et tidspunkt bliver der tilpas stille til at du kan høre dig selv.

 

Skriv. Det kan være du skal skrive dagbog, skrive morgensider, starte på et skrivekursus eller lukke dagen med en notesbog i sengen. Jeg kan virkelig anbefale Julia Camerons bog “Kreativitet”, hvor hun opfordrer til at man skriver tre sider hver morgen inden man gør noget andet, tre sider hvor man ikke løfter blyanten fra papiret, men bare skriver alle ord der dukker op.

 

Tal. Fortæl andre om dine oplevelser og følelser. Snak om din barndom, fortæl dine venner om din opvækst, gå til en terapeut eller deltag i en samtalegruppe. Prøv at se om du kan undgå at holde hemmeligheder og vær åben omkring hvem du er og hvad du er formet af. Dæk ikke over din partner, men sig højt hvad du oplever.

 

Vær taknemmelig. Sig højt eller skriv ned hvad du er taknemmelig for. Gør det gerne sammen med andre, f.eks. sammen med din partner og dine børn ved spisebordet hvor i kan skiftes til at fortælle tre ting i er taknemmelige for i dag. Eller du kan starte dine morgensider med at skrive hvad du er taknemmelig over.

 

Lav selvudvikling. Deltag f.eks. i et tolv-trins program eller et gruppeforløb, hvor du kan mødes med andre ligesindede og aktivt arbejde med din egen medafhængighed. Se for eksempel ACA Danmark, Al-Anon, Tuba, Dansk misbrugsbehandling og Tjele.

 

Ros dig selv. Fortæl dig selv at du elsker dig, lav lister med alle de ting du værdsætter ved dig selv, dans med dig selv, rør ved dig selv og prøv at være så selvkærlig som overhovedet muligt. Overstrøm dig selv og dit indre barn med al den kærlighed du fortjener. Joan Ørting har skrevet en fantastisk bog der hedder “Elsk dig selv og bliv elsket” der virkelig går i dybden med emnet.

 

Husk hvad du gjorde tidligere. Hvad var din livret da du var 9 år? Hvad gik du til da du var 12? Hvad kunne få dig til at skrige af grin og være totalt fjollet da du var 15? Hvilken slags musik kunne du lide at høre da du var 17? Hvad brugte du dine søndage på da du var 19? Skriv det hele ned, og afprøv om noget af det stadig tiltrækker dig?

 

Lav skyggearbejde. Find ud af hvilke egenskaber du bliver tiltrukket af eller det modsatte. Bliver du vildt irriteret på grådige mennesker? Måske skal du tillade dig selv at være mere grådig? Bliver du misundelig på ham der altid smider tøjet til festen? Måske skal du give lidt mere slip på dine hæmninger? Pernille Melsted er nok den allerbedste i Danmark når det kommer til skyggearbejde, og jeg vil virkelig anbefale alle at læse hendes bøger, følge hende online eller tage et af hendes kurser. Læs mere om skyggearbejde hos Pernille Melsted her.

 

Det der sker når du bliver bedre til at mærke dig selv, er ikke bare at du selv bliver gladere. Du bliver også en bedre partner, og du øger muligheden for at du kan have et godt og sundt forhold i mange år. For i virkeligheden er der ikke nogen af os der ønsker at vores partner skal ofre sig for os. At vores partner skal lade være med at give udtryk for sine behov eller konstant føje os. At vores partner skal blive bitter og indebrændt, uden at vi har haft en chance for at vide hvad der kunne gøres anderledes. Eller at vores partner skal passe og redde os og blande sig i alt hvad vi gør.

Mine bedste podcast anbefalinger

 

Jeg er ret vild med podcasts, og elsker at jeg kan få mit daglige terapi-fix i øregangen mens jeg er ude og lufte hund eller mens jeg lægger vasketøj sammen. En gang i mellem har jeg fornemmelsen af at jeg har støvsuget nettet for podcasts fuldstændig, men der dukker hele tiden nye, fantastiske podcasts op, og mange af dem er både lærerige og underholdende på samme tid. Jeg finder nye podcasts ved at søge på personer jeg finder interessante (hvis  man f.eks. søger på Joan Ørting i podcast appen, finder man både hendes egen podcast, men også alle de podcasts hvor hun har været gæst, og det er en fantastisk måde at finde nye podcasts på) eller jeg søger på emner der interesser mig. Jeg kigger også altid på de podcasts der dukker op som anbefalinger når man scroller ned under den podcast (i min app står der “måske vil du også synes godt om”) Her er mine favorit podcasts inden for parterapeutiske emner lige nu:

 

Sex-terapi med Joan Ørting

 

Jeg er vild med Joans podcastserie, og er vildt imponeret over hvor meget hun kan nå med sine klienter på meget kort tid. Noget der er sjovt med denne her podcast, er at mange af emnerne umiddelbart er vildt specifikke og ikke nødvendigvis har noget som helst med mig eller mit parforhold at gøre, og så føler jeg alligevel at alt hvad Joan siger, er noget hun siger direkte til mig og noget jeg direkte kan overføre til mit eget liv – jeg kan virkelig anbefale den til alle der er interesserede i parforhold og sexliv. Hør Sex-terapi med Joan Ørting her

 

 

Tændt

 

Tændt er den rigtig nørdede podcast der handler om sex, lyst og relationer set fra en videnskabelig vinkel. Der er spændende gæster og vildt kloge forskere der præsenterer fakta og teorier, og jeg er vild med værternes naturlige og fuldstændig åbne tilgang til alle emner – her er ingen tabuer. Hør Tændt her

 

Kærlighed med vilje

 

Sexolog og parterapeut Christiane Meulengracht har lavet tolv virkelig gode episoder med nogle helt fantastiske gæster, og jeg går og håber på at hun snart laver en sæson mere. Hver episode tager udgangspunkt i de forskellige gæsters ekspertområder inden for sex og kærlighed, og hun formår at lave nogle virkelig spændende samtaler som man virkelig kan lære rigtig meget om parforhold af. Hør Kærlighed med vilje her

 

I seng med Nova

 

Her er vi ovre i den lidt lettere ende, men jeg har nu alligevel hørt alle episoder der ligger ude, for der er masser af guldkorn mellem hyggesnakken. Jeg kan især anbefale de episoder hvor de har eksperter på besøg, men jeg synes også det er rigtig fedt at høre input fra lytterne. Hør I seng med Nova her

 

Dear Sugars (New York Times)

 

Dear Sugars er baseret på en brevkasse i New York Times, hvor forfatterne Cheryl Strayed og Steve Almond i mange år har besvaret læsernes breve, der alle handler om parforhold og relationer. Noget af det bedste er når Steve anbefaler særlige bøger der kan hjælpe lytteren – det er aldrig selvhjælpsbøger, men ofte store klassiske værker, digtsamlinger eller en særlig forfatter der beskæftiger sig kunstnerisk med det specifikke emne som spørgsmålet handler om. De er ikke parterapeuter eller sexologer, de er bare begge to kloge og underfundige og livserfarne, og det er så hyggeligt og rart at lytte til deres podcast. Hør Dear Sugars her

 

Where should we begin? With Esther Perel

 

Esther Perel er ikke til at komme udenom når man taler om parforhold (hun er journalist, psykoterapeut og forfatter til to bøger om sex og parforhold), og det er ikke så mærkeligt, for hun er så kvik og skarp og kærlig og direkte og alting på en gang – og så har hun den dejligste franske accent så man bliver helt blød i knæene. Hun laver terapi med et nyt par i hver episode, og det er så godt og interessant, og som en kæmpe bonus har hun både heteroseksuelle, homoseksuelle, transkønnede, muslimer, kristne, hinduer, sexafhængige og dem der slet ikke gider røre ved hinanden og seriøst alle forskellige slags mennesker og typer. Hør Where should we begin? her

 

 

 

 

SaveSave