Lisa Björt | kommunikation
439
archive,category,category-kommunikation,category-439,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-4.2,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.4,vc_responsive

Hvordan forbedrer vi vores parforhold?

Nogle gange, kan vi have så meget fokus, på alt det som vi føler vi bør ændre, alt det som er galt med vores parforhold, og alt det vores partner gør forkert.

Men en virkelig stærk øvelse, er at undersøge hvad der rent faktisk fungerer – hvad gør vi, som er dejligt, godt og kærligt?

Hvad gør mig allerede rigtig glad? Hvad har vi tidligere gjort i vores parforhold, som gav os en følelse af kærlighed og samhørighed? Hvilke gode vaner har vi, hvilke store begivenheder har været særligt dejlige for os, hvilke personer giver os energi og glæde? Hvad bringer os tættere sammen som familie og hvornår griner vi højt med vores børn.

Det kan for eksempel være, at du føler at i lever for meget i hver jeres verden for tiden, og at i ikke rigtig når den der dybe forbindelse med hinanden. Arbejde, vasketøj, sociale medier og alt muligt andet, fylder jeres hverdag op, og i ser mest hinanden i forbifarten – her er det ret nemt at komme til at fokusere på alt det dårlige: Vi er for dårlige til at prioritere hinanden, du arbejder også alt for meget, det er klart jeg hele tiden er i gang, for det er jo mig der står alene med alt det huslige osv.

I stedet kan vi sammen undersøge, alt det vi gør, og har gjort, som bringer os tættere på hinanden, og giver os følelsen af, at være to forbundne sjæle.

Konkret, kunne det for mit vedkommende se sådan ud:

 

Hvad fungerer godt?

 

Det fungerer godt, når vi lige har 10 minutter hvor vi ligger og vågner sammen og holder om hinanden.

Når vi begge har travlt på hver vores computer, kan det være hyggeligt at vi alligevel sidder ved siden af hinanden (med hver vores computer), tænder et stearinlys, sætter stille musik på. laver en kande te og sætter lidt vindruer frem.

Når vi ved, at vi ikke ses så meget i nogle dage, er det dejligt at sætte tid af til at snakke i telefon. Det kan for eksempel være på vej til arbejde, i frokostpausen eller inden sengetid.

En lille dans i køkkenet, om morgenen inden vi skal ud af døren er vildt dejlig. Det tager kun to-tre minutter, men det giver lige en rar fornemmelse i maven.

Når vi lader børnene passe sig selv i en halv times tid lørdag formiddag, mens vi går en tur med vores hund.

Weekender, hvor vi ikke har nogen planer, og hvor vi beslutter os for at gøre noget sammen som familie, på en god og afslappet måde.

 

Hvilke begivenheder har bragt os tættere sammen?

 

Overnatninger uden for hjemmet, bare os to.

Spa-ture.

Formiddagsdates, hvor vi tager ud og spiser frokost og tager i biografen, i de perioder hvor vi ikke har tid til “en rigtig date”.

Fester hos gode venner og familie, hvor vi har mulighed for at danse, fjolle og grine.

Ferier, hvor vi har fokus på samvær og hygge med vores børn – hvor vi har planlagt gode aktiviteter som vi laver sammen allesammen.

 

Hvilke gode vaner har vi?

 

Vi er gode til at lave taknemmelighedsøvelser med vores børn.

Vi er gode til at fordele opgaver mellem os.

Vi er gode til at gøre kærlige ting for hinanden.

Vi er gode til at nedskalere konflikter og finde hinanden igen bagefter.

 

Andre gode spørgsmål kunne være:

 

Hvad får os til at grine sammen? Hvem elsker vi at være sammen med, og hvem får det bedste frem i os? Hvilke situationer er altid dejlige for os? Hvilke fælles interesser har vi?

 

 

Det er en hyggelig øvelse at lave sammen, og ofte vil vi opleve, at vi bliver mere tilfredse med vores parforhold, bare ved at skrive ned, hvad der fungerer.

 

Vi skændes hele tiden…

Over bagateller!

Har du prøvet at stå i den situation, hvor skænderiet har varet så længe at du ikke længere kan huske hvad i skændes over?

 

Helt ærligt, så har Jeppe og jeg har haft en million af den slags skænderier. Et skænderi som måske er startet med at jeg er blevet sur over hans boxershorts der ligger og flyder på gulvet. Og Jeppe der så svarer at han tager dem når han får tid, og at han har ikke tid lige nu “for du har jo ligesom også bedt mig om at jeg skulle slå græsset”. Og så kan jeg sige at jeg ikke har bedt ham om at slå græsset, og at han aldrig hører ordentligt efter. Og så kan han skælde mig ud over at jeg altid er utaknemmelig – og så kan jeg sige at det er vildt irriterende at han bruger udtrykket “altid”, for… fortsæt selv videre, jeg går ud fra at du kender det.

 

Vi har ikke den slags skænderier længere. Det betyder ikke at vi aldrig er uenige om noget, men de lange, meningsløse skænderier, hvor der skal findes en vinder (og en taber), dem har vi droppet.

 

For det er jo i virkeligheden lige meget. Altså om de der boxershorts ligger der på gulvet, det er i hvert fald bedre at de ligger der (eller at jeg samler dem op for ham) end at vi skal gå rundt i iskold stemning en hel dag. Og ja, det betyder at vi skal sluge nogle kameler, men sådan er livet jo – hvis vi vil være i gode, rare, behagelige relationer til andre, så kan vi ikke få alting, præcis som vi vil have, det hele tiden.

 

Og hvordan undgår vi så det? Jo, ser du, hver gang det trækker op til en omgang “find den skyldige”, så er der en af os der stopper op. Det kan være Jeppe der siger (med et smil) “skal vi så gå fra hinanden?” indforstået – er den her sag så voldsom og stor at vi skal gå fra hinanden, eller skal vi blive sammen – og hvis vi ved, vi vil blive sammen, er den så i virkeligheden vigtig at diskutere? Vi bliver heldigvis altid enige om, at vi ikke skal gå fra hinanden, og vi bliver for det meste også enige om at diskussionen ikke er vigtigt. Og så kan vi give hinanden et langt kram (det skal være langt nok til at man bliver blød i hinandens arme), og fortsætte med dagens gøremål.

 

Jeg ved at mange kan blive nærmest angste ved tanken om at “give efter” på den måde. Det kan føles som om man forråder sig selv og giver køb på sine værdier, når man ikke “vinder” sit skænderi. Der er et eller andet inde i os der tolker det som en farlig situation, og hvad gør vi så – altså hvis det er helt umuligt for os at give slip i situationen?

 

Det er vigtigt at man sætter sig ned og taler sammen, inden man står i situationen. At man sammen bliver enige om, at det er det her man vil, at man fremover ikke vil finde en vinder af skænderierne (for med en vinder, er der jo også altid en taber, og gæt selv hvad det gør ved kærligheden i et parforhold…). Så inden næste skænderi, sætter i jer sammen, laver en række spilleregler, aftaler en sætning, en berøring eller noget andet der kan få jer ud af situationen, og i aftaler at der ikke er nogen der skal sige undskyld, at der ikke er nogen der skal give sig, eller have ret. Når den ene part har taget initiativet til at komme “ud”, så skal i give slip på uoverensstemmelsen og gøre det i har aftalt.

 

Er det alt for svært for dig at give helt slip, så skriv det ned i en lille bog – “Jeppe smed sine boxershorts på gulvet”, “Lisa var ikke særlig taknemmelig over at jeg slog græs”, og så kan i jo aftale en dag om ugen hvor i tager jeres “klagepunkter” op. Jeg vil gætte på at der ikke er nogen af jer der synes det er vigtigt nok til at blive nævnt flere dage senere, med mindre det rent faktisk ER vigtigt nok, og så er det fint at snakke om det i en rolig stund.