Lisa Björt | Kærlig frigørelse?
21914
post-template-default,single,single-post,postid-21914,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-4.2,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.4,vc_responsive

Kærlig frigørelse?

Jeg er ret vild med det amerikanske udtryk “detachment with love”. Jeg kan ikke finde en god oversættelse til dansk – i de danske tolvtrinsprogrammer, taler man om tilbagetrækning, men det rammer ikke helt den samme stemning. Der var en der foreslog mig at bruge udtrykket “frigøre sig fra ansvaret”, og jeg tror måske det er den vej vi skal. Kærlig frigørelse eller måske endda kærlig frisættelse?

 

“Jeg frigør mig fra dig, og sætter dig fri til at du kan tage ansvar for dig selv”

 

Men hvad vil det sige at lave en kærlig frigørelse? Det vil først og fremmest sige at vi skal lære at lade være med at være “ovre i” andre personer. Vi skal ikke tænke, føle og planlægge på andres vegne. Vi skal ikke tage mere hensyn til andres følelser og behov, end til vores egne. Udover det skal vi:

 

  • Ikke give råd, med mindre vi er blevet spurgt. Når vi er overinvolverede i vores partner, har vi også en tendens til at være det i andre. Det betyder at vi altid lige synes at vi skal give vores besyv med, give et godt råd, komme med en anbefaling osv. Det er ikke engang vigtigt at det er noget vi overhovedet ikke ved noget om, vi vil bare så gerne hjælpe.

 

  • Lade andre opleve konsekvenserne af deres valg, uden at fikse eller ordne. Nogle gange skal man “give partneren lov” til at komme for sent/glemme mors fødselsdag/undlade at betale en regning, så de mærker konsekvensen af deres handlinger (og så vi selv oplever at verden ikke går under).

 

  • Er det her noget jeg kan kontrollere? Er svaret nej, skal vi fokusere på noget andet.

 

  • Vi må hele tiden kommunikere med os selv, og lytte efter hvad der foregår inde i os – især når vi bliver irriterede på andre, eller har lyst til at kritisere og skælde ud: “Hvad føler du, hvad har du brug for?” skal vi spørge vi os selv, i stedet for at fokusere på vores partners behov og følelser.

 

  • Vi skal kun hjælpe andre, med det de absolut ikke kan klare selv. Det gælder både i forhold til vores partner og vores børn, men også i forhold til alle andre.

 

  • Vi skal sige nej, meget oftere end vi gør. Vi er noget værd hele tiden, ikke kun når vi gør noget for andre. Vi behøver hverken være kloge, hjælpsomme, dygtige eller nemme for at blive elsket, vi har ret til at være mennesker med behov og selvstændige tanker – og de behov skal vi udtrykke og dermed også sige nej, når der er noget der ikke passer os.

 

  • Vi skal være præcise i vores grænser, så folk ved hvor de har os. Ofte smiler vi og lader folk overskride vores grænser, og så er vi udmattede når de går. Det er bedre at vi sætter en præcis grænse, f.eks. når vi har gæster – der kan vi sige “Hvor dejligt at du kommer på besøg, det passer mig rigtig godt at vi spiser sammen, og tager en kop kaffe, og så tror jeg at jeg skal i seng ved 22-tiden i dag”. Eller man kan sige, “Det var så dejligt at du kom og besøgte mig, nu skal jeg noget andet, men det er hyggeligt hvis du snart kommer igen”. Det kan føles grænseoverskridende, men i virkeligheden sætter de fleste mennesker pris på, at de ved hvor du står.

 

  • Vi skal holde op med at tro, at vores måde er den eneste rigtige måde at gøre tingene på. Vi skal give slip på kontrollen i familien, og lade vores partner være et selvstændigt menneske som vi respekterer.

 

  • Fortæl din partner alt det du sætter pris på ved ham eller hende, men undlad at kritisere alt det du ikke sætter pris på.

 

  • Når du ikke kan være i dig selv, men har lyst til at skælde ud, kritisere og give gode råd – så forlad rummet. Gå en tur i ti minutter, koncentrer dig om din vejrtrækning i 60 sekunder eller gør noget helt tredje. Så længe du ikke er i rummet, kan du ikke reagere.
No Comments

Post a Comment