Lisa Björt | Parterapeut i København
Lisa Björt er parterapeut i København, og har særlig fokus på problemer med: dårlig stemning, manglende nærhed, for mange skænderier, kontrol, jalousi, medafhængighed, voksne børn af alkoholikere, stress og depression
dårlig stemning manglende nærhed for mange skænderier kontrol jalousi medafhængighed voksne børn af alkoholikere stress og depression
21704
page-template-default,page,page-id-21704,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-4.2,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.4,vc_responsive

 

SaveSave

SaveSave

SaveSave

SaveSave

Jeg kan hjælpe jer med at finde ind til hinanden igen, få mere nærvær og undgå opslidende konflikter i hverdagen

 

For syv år siden var min mand og jeg til parterapeut. Vi var der kun få gange, men det kom fuldstændig til at ændre vores parforhold – jeg vil faktisk gå så langt som til at sige at det ændrede mit liv.

 

Efter vores besøg hos terapeuten, begyndte jeg at læse. Jeg læste og læste og læste ALT hvad jeg overhovedet kunne opdrive om parforhold, teorier om kærlighed, sex og relationer. Jeg hørte podcasts om afhængighed og medafhængighed og lydbøger om psykologi, mens jeg passede mit universitetsstudie ved siden af.

 

Man kan sige at jeg blev en slags kærligheds-nørd. Og det stoppede ikke – siden vores sessioner hos terapeuten for syv år siden, har jeg været på en selvudviklingsrejse ind i mit indre, tilbage til min barndom og rundt i alle mine relationer.  Jeg har taget et hav af kurser, inden jeg til sidst vidste at jeg var nødt til at uddanne mig til parterapeut. Jeg er slet ikke færdig, og regner måske heller aldrig med at blive det.

 

Så hvad er det helt særlige som jeg kan tilbyde jer?

 

Jeg har specialiseret mig i parforhold hvor den ene eller begge parter er vokset op i en dysfunktionel familie. Måske har dine (eller din partners) forældre haft et misbrug af alkohol, været meget fraværende eller de har måske haft en psykisk sygdom der har fyldt meget i hjemmet.

 

Derudover har jeg også særlig fokus på parforhold hvor den ene part lider af stress, angst eller depression, eller har et afhængighedsforhold til alkohol, stoffer, sex eller spil.

 

Sidst, men ikke mindst, er jeg den der kan hjælpe dig hvis du har det med at være “for meget ovre i” andre mennesker. Hvis du er bange for at miste kontrollen, og enten kommer til at tage ansvaret for alt for meget, bliver voldsomt jaloux eller mister dig selv fuldstændig i forsøget på at tilfredsstille alle andre.

 

Og hvordan kan jeg så hjælpe jer?

 

Via kognitiv terapi ser vi på om jeres nuværende strategier fungerer, eller om der er nogle områder hvor det kan betale sig at gøre noget andet. Vi arbejder med radikal accept af de situationer der ikke kan ændres,  og jeg hjælper jer med at finde en god og kærlig måde at kommunikere med hinanden på.

 

Jeg giver jer en række øvelser med hjem, der hjælper jer til at få nærhed og ømhed ind i jeres parforhold, forbedrer jeres kommunikation og fornyer jeres sexliv så det aldrig bliver det samme igen.

 

Særligt til par med børn har jeg udviklet en grundig model for fordeling af arbejdsopgaverne i hjemmet, og jeg kan tilbyde jer en session hvor vi sammen får lavet en holdbar, effektiv arbejdsfordeling mellem jer.

 

Men hvad med det formelle?

 

Jeg er uddannet og certificeret relations- og parterapeut hos Joan Ørting.

Jeg har jeg en Bachelor i Informationsvidenskab og kulturformidling med sidefag i kønsstudier.

Jeg har tidligere arbejdet indenfor journalistik og kommunikation.

Jeg går i supervision hos den meget erfarne og dygtige Line Bassøe, som jeg vil anbefale til alle der har brug for en terapeut i Hillerød-område.

 

Privat er jeg gift med Jeppe, som jeg har været sammen med i 12 år og vi har to piger på 7 og 10 år. Jeg interesserer mig meget for selvudvikling og relationsudvikling og tror på at vi kan nå nye niveauer i vores liv ved at leve et bevidst liv og ved at arbejde med de gentagende mønstre og falske overbevisninger som vi bærer med os fra barndommen.

 

Lyder det som noget for jer?

 

Ring til mig på telefonnummer 31131213 eller skriv en mail til lisa@lisabjort.dk, så finder jeg en tid til jer hurtigst muligt.