Lisa Björt | Skænderier
Skændes i over bagateller, og går i rund i dårlig stemning hele dagen, selvom i ikke længere kan huske hvad i skændtes over? Der findes en vej ud af meningsløse skænderier.
"stop med at skændes", skænderier, "skændes hele tiden", "dårlig kommunikation", parforhold, parterapeut, parterapi, "Parterapeut i københavn"
21861
post-template-default,single,single-post,postid-21861,single-format-standard,ajax_fade,page_not_loaded,,select-theme-ver-4.2,wpb-js-composer js-comp-ver-5.4.4,vc_responsive

Vi skændes hele tiden…

Over bagateller!

Har du prøvet at stå i den situation, hvor skænderiet har varet så længe at du ikke længere kan huske hvad i skændes over?

 

Helt ærligt, så har Jeppe og jeg har haft en million af den slags skænderier. Et skænderi som måske er startet med at jeg er blevet sur over hans boxershorts der ligger og flyder på gulvet. Og Jeppe der så svarer at han tager dem når han får tid, og at han har ikke tid lige nu “for du har jo ligesom også bedt mig om at jeg skulle slå græsset”. Og så kan jeg sige at jeg ikke har bedt ham om at slå græsset, og at han aldrig hører ordentligt efter. Og så kan han skælde mig ud over at jeg altid er utaknemmelig – og så kan jeg sige at det er vildt irriterende at han bruger udtrykket “altid”, for… fortsæt selv videre, jeg går ud fra at du kender det.

 

Vi har ikke den slags skænderier længere. Det betyder ikke at vi aldrig er uenige om noget, men de lange, meningsløse skænderier, hvor der skal findes en vinder (og en taber), dem har vi droppet.

 

For det er jo i virkeligheden lige meget. Altså om de der boxershorts ligger der på gulvet, det er i hvert fald bedre at de ligger der (eller at jeg samler dem op for ham) end at vi skal gå rundt i iskold stemning en hel dag. Og ja, det betyder at vi skal sluge nogle kameler, men sådan er livet jo – hvis vi vil være i gode, rare, behagelige relationer til andre, så kan vi ikke få alting, præcis som vi vil have, det hele tiden.

 

Og hvordan undgår vi så det? Jo, ser du, hver gang det trækker op til en omgang “find den skyldige”, så er der en af os der stopper op. Det kan være Jeppe der siger (med et smil) “skal vi så gå fra hinanden?” indforstået – er den her sag så voldsom og stor at vi skal gå fra hinanden, eller skal vi blive sammen – og hvis vi ved, vi vil blive sammen, er den så i virkeligheden vigtig at diskutere? Vi bliver heldigvis altid enige om, at vi ikke skal gå fra hinanden, og vi bliver for det meste også enige om at diskussionen ikke er vigtigt. Og så kan vi give hinanden et langt kram (det skal være langt nok til at man bliver blød i hinandens arme), og fortsætte med dagens gøremål.

 

Jeg ved at mange kan blive nærmest angste ved tanken om at “give efter” på den måde. Det kan føles som om man forråder sig selv og giver køb på sine værdier, når man ikke “vinder” sit skænderi. Der er et eller andet inde i os der tolker det som en farlig situation, og hvad gør vi så – altså hvis det er helt umuligt for os at give slip i situationen?

 

Det er vigtigt at man sætter sig ned og taler sammen, inden man står i situationen. At man sammen bliver enige om, at det er det her man vil, at man fremover ikke vil finde en vinder af skænderierne (for med en vinder, er der jo også altid en taber, og gæt selv hvad det gør ved kærligheden i et parforhold…). Så inden næste skænderi, sætter i jer sammen, laver en række spilleregler, aftaler en sætning, en berøring eller noget andet der kan få jer ud af situationen, og i aftaler at der ikke er nogen der skal sige undskyld, at der ikke er nogen der skal give sig, eller have ret. Når den ene part har taget initiativet til at komme “ud”, så skal i give slip på uoverensstemmelsen og gøre det i har aftalt.

 

Er det alt for svært for dig at give helt slip, så skriv det ned i en lille bog – “Jeppe smed sine boxershorts på gulvet”, “Lisa var ikke særlig taknemmelig over at jeg slog græs”, og så kan i jo aftale en dag om ugen hvor i tager jeres “klagepunkter” op. Jeg vil gætte på at der ikke er nogen af jer der synes det er vigtigt nok til at blive nævnt flere dage senere, med mindre det rent faktisk ER vigtigt nok, og så er det fint at snakke om det i en rolig stund.

 

No Comments

Post a Comment